POP UP Dance yoga med barre træning
Til efteråret - når underviser Annette Hørning bag yoga workshops ikke er i dansehuset Villa Hørning i Spanien - finder du skønne, intensive POP UP yoga-workshops, hvor mindfulness, styrke, smidighed, meditation, spiritualitet, vejrtrækning samt kropskontrol er i fokus.
Dance yoga med barretræning og meditation kan - med både lette begynderdansetrin i Salsa, Samba, Rumba og Cha cha cha samt yogaens potentialer - være din vej ind i mere selvindsigt, velvære, sundhed, nydelse og ikke mindst fitness.
Kvalitetstid
Ved at være med i dette koncept er der ikke tid til tankemylder, stress og andet. Det er din kvalitetstid og dit valg for at gøre noget godt for dig selv.
De intensive yoga-workshops er healende og kan med de spirituelle meditationer, som Annette laver i slutningen af hver yogalektion, være bevidsthedsudvidende og guidende til en efterfølgende bedre hverdag.
Niveauet er for begyndere og kun let øvet indenfor yogaen. I den spirituelle yoga er der elementer fra Yin yoga, Hatha yoga og solhilsner. Hver lektion er forskellig og man kan booke de forskellige POP UP workshops uafhængig af hinanden. Men slå til i god tid for at sikre dig en plads.