​​​✓​ DANSEUNDERVISNING & YOGA FOR ALLE ALDRE

​​​​ DYGTIGE DANSEUNDERVISERE & YOGAINSTRUKTØRER

​​ FORÆLDRENE FORKÆLES, MENS BØRNENE DANSER

OM VILLA HØRNING​

Dansehuset Hørning Huset er ikke det eneste dansested, som er tilknyttet Hørning Dans.

Der er også en skøn villa i de spanske bjerge ved Malaga, som nu er en del af at gå til dans, hvis man ønsker flere oplevelser udover at danse en gang om ugen i Hørning Huset.

Villa Hørning i Malagas bjerge kom til live i månederne, da Corona i det meste af 2020-21 havde lukket vores forretninger ned,- både Hørning Huset samt Hørning Dans.

Vi var, som resten af verden i et mindre chok og røg ud i en eksistentiel livskrise, hvor vi kiggede på hinanden og sagde til hver især: "Hvad så? Hvis vi ikke overlever disse nedlukninger og denne Corona-tid med vores forretninger, hvad kunne du så tænke dig, vi skulle leve af og lave i fremtiden?"

Det blev til mange tanker og mange ord.

Mange ord frem og tilbage.

En ting vi som par var helt enige om var, at hvis vi ikke skulle være i palævillaen på Amager længere, grundet krise og Coronanedlukning, så ville vil flytte til udlandet og skabe et nyt liv.

Det var tanker og planer om ENTEN/ ELLER.

​Tør vi?

Forskellen på mange andre, som sikkert også har haft mange tanker, krise med job/ familie/ Corona o.a. var og er, at vi faktisk endte med at udleve de ord, som vi sagde til hinanden. Vi så at sige realiserede en ny virkelighed, som ikke kun skulle forblive snak, refleksion og filosofering.

Vi gav os ikke kun hen til tankerne, talestrømmen og drømmen om at leve et andet sted, i et nyt land og starte et nyt liv. Vi holdte hinanden fast i idéen om den spanske villa og Annette talte til dansebørnene om det, så de også kunne være med til at holde os til ilden og huske os på de aftaler, vi lavede om at der så skulle være Dance Camps o.a. i de spanske bjerge.

Da Corona lukkede forretningerne op for en tid, inden vi lukkede ned igen, valgte vi at gå hele vejen og finde et nyt 'hjem', en 'ny forretning', en 'ny chance i livet' med et hus i Spanien.​ Vi tog springet!

Udsigten fra dansegulvet i dansehuset Villa Hørning i bjergene.​ Læs videre længere nede.

Events & lukkedage
Her finder du blandt andet lukkedage og danseevents.
Læs mere →
Hyppige spørgsmål om dans
Når man starter til dans - barn eller voksen - kan der godt være flere spørgsmål, der dukker op...Sko, tøj, tilmelding, afdansningsbal m.v
Læs mere →
Voksendans - med eller uden dansepartner? Spirituelle yoga-worshops?
Elsker du at danse, men mangler en partner? Det er ikke noget problem på vores danseskole. Vi har Ballroom Fitness for dig, hvor partneren ikke vil danse - masser af motion og gang i kroppen. NU også intensive POP UP spirituelle yoga-workshops.
Læs mere →
Tilmelding til dans
Alle kan være med hos Hørning Dans. Det handler om at have det sjovt, om livskvalitet og om at lære at danse. Nyt begynderhold for par i oktober. Børnehold starter i september.
Læs mere →

DET BLEV TIL VILLA HØRNING.

Men det blev ikke til et enten/ eller​, som vi troede først. Det blev til et fantastisk BÅDE - OG.

Vi blev også enige om, i denne eksistentielle krise, hvor vi ikke vidste, om vi var købte eller solgte i, at pension det skulle vi i hvert fald ikke på. Vi er iværksættere by heart - så pensionen blev investeret i købet af huset i Spanien.​

Nogle gange må man sætte en større indsats ind for at vinde sejren og turde... og det valgte vi at gøre.

​​Smukke mandeltræer i blomst på vores grund med bjerge og en regnbue. Der er over 50 stk. af disse smukke træer på vores spanske, bakkede grund.

Et dansehus

I dag har Villa Hørning i Malagas bjerge formet sig som et smukt dansehus, hvor man næsten dåner over den absolut unikke udsigt og magien, som omkranser villaen.

Stedet er fredsfyldt og det er på landet. Blandt mandeltræer og bakker finder man vores lille perle Villa Hørning. 

I sommeren 2023 gøres Villa Hørning klar, så det fremadrettet kan lejes ud og andre kan få glæde af den fantastiske beliggenhed og skønne hus i bjergene. 

Der vil være sengepladser til 10-14 prs. Hold øje med os.​

Dansepigerne hos Hørning Dans har skam holdt os til ilden og pressede på med datoer, så de kunne komme ned til Villa Hørning asap. Det blev til flere Dance camps og det er nu en on going begivenhed for Hørningdanserne.

Da Dance Camp blev sat op røg alle pladser med det samme, så det første 'dansehold' susede afsted i oktober 2022. Nu er der sat flere op i kalenderen og de voksne singledansere til Ballroom Fitness har haft deres retreat med masser af dans og mindfulness, hygge og yoga. Man kan se de nyeste events her og booke sin plads til sensommeren og efteråret her.

​Omkring Villa Hørning findes der fleres smukke terasser, hvor man kan nyde udsynet, energien og freden samt lade op. Mange tanker om flere events vil komme i foråret 2023. ​

Er du nysgerrig efter mere, så følg os på INSTAGRAM, hvor vi er meget aktive og hvor alt bliver slået op med billeder, videoer, story telling og information.

Ses vi?

Du er også velkommen til at kontakte os via e-mail:

info@horningdans.dk

Hørning Dans v/ Annette Hørning

CVR: 29712913

Rodosvej 15, 2300 København S.

Find os på Instagram Klik her for rutevejledning

Hørning Dans v/ Annette Hørning

Hørning Dans er en gammel og kendt danseskole på Amager for både børn og voksne. Der har været danseskole i huset siden 1925.