​​​✓​ DANSEUNDERVISNING & YOGA FOR ALLE ALDRE

​​​​ DYGTIGE DANSEUNDERVISERE & YOGAINSTRUKTØRER

​​ FORÆLDRENE FORKÆLES, MENS BØRNENE DANSER

Hyppige spørgsmål om dans

Af Annette Hørning


velkommen til dans

Børnedans

Sko - kun indendørssko:

- Til Mini showdans, showdans og hip hop-hold for de yngre anbefales en lille gymnastiksko til de yngste - gerne med spalt / ruskindssål. En sko med gummisål kan godt bruges, men kan ikke rigtig glide på trægulvet og tit tager dansebørnene dem af undervejs. Er man en af de yngste dansere, kan sutsko eller strømpesokker godt bruges i starten. 


De ældre Showdansere/ Hip hopdansere beslutter selv, når de starter, om de bedst kan lide en fitness-sko, gymnastiksko eller anden letvægtssko at danse i. 


Strømpesokker anbefaler vi ikke, men er det at fortrække, så kan det godt gå an, da flere af de ældre teenage-Showdansere siger, at de danser fint i strømper.


Tøj til Mini Showdans, Showdans og Hip hop:

- Tøjet skal man kunne bevæge sig i. Det kan være gamacher, strækbukser/jeggins eller strømpebukser, hvis man har shorts/ nederdel på. 


Typisk har de yngre dansere tyl-skørt eller gymnastik-/balletdragt på, men gamacher og en t-shirt er også fint.


- Klæd-ud-kjoler til Mini Showdans kan man også danse i hos os. Kommer pynten med i hår og på arme, tager dansepigerne det tit selv af undervejs. Det vigtigste er, at vores dansere kommer glade til dans, så hvis det er klæd-ud-tøjet, der trækker, så lad dem komme til dans i det. Vi har aldrig haft problemer med at lave vores øvelser med klæd-ud-kjolen på. Det plejer tit at ændre sig over månederne til mere praktisk tøj eller til dansetøj,- men hos os er det ikke afgørende.


- Bare ben er i vinterhalvåret for koldt og vi anbefaler også en lille trøje, som man eventuelt kan tage af undervejs. Husk endelig at give dit mindre dansebarn noget at spise før dans (Mini Showdans) da det ikke er sjovt at skulle koncentrere sig på tom mave.


Vi anbefaler, at man er klædt om hjemmefra, da der hurtigt bliver flaskehals i garderoben og den er er forbeholdt danserne. Overtøj, sko, støvler og dansetasker kan - på eget ansvar - selvfølgelig hænges i garderoben, hvor man også finder toiletterne.


  • Læs mere om dans for børn HER





Voksen-pardans

Sko - hvis ikke rigtige dansesko:

- Vi anbefaler til damerne en lille sko med hæl. Er man ikke til hæle, så kan en pæn damesko bedre bruges end en løbesko/ træningssko. De glider ikke godt over vores trægulv (med mindre det er til Ballroom Fitness, hvor der er tempo på). Støvler og udendørssko er ikke tilladt i dansesalen. Til herren anbefaler vi en pænere herresko - gerne med læder og ikke for tyk gummisål.


Tøj:

-Flere af damerne har pænt tøj på og har skiftet efter arbejde - men det er absolut ikke et must. Personligt elsker jeg at klæde mig i kjoler og pallietter, men den helt står for min egen regning. Jeg ved, at danselæreren Peter mest har skjorte på, men t-shirts, poloshirts o.a. er også fint. Der er garanti for at få varmen!

  • Læs meget mere om dans for voksne par HER.

   

Voksen single dans - Ballroom Fitness

Vi danser Ballroom Fitness i tøj, man kan bevæge sig i. Typisk er det fitness tøj som T-shirt, leggins og shorts. Man kommer til at svede, da der også er fokus på motionsdelen blandt valsegrundtrinene og Sambatrin. 

En fitnesssko, løbesko eller jazz sko er fin til dette dansekoncept. Husk altid at tage vand med til Ballroom Fitnesstimen.

  • Læs mere om Ballroom Fitness her.


Har du flere spørgsmål, så kontakt os endelig på info@horningdans.dk


Øvrige udgifter: 

Der vil være et tilmeldingsgebyr på 50 d.kr på den første betaling, når man starter et dansekursus til dans. Til juledanseturneringen koster deltagelse kr. 250,- (deltagelse, medalje og godtepose) og til afdansningsballet kr. 300,- i april 2025. Til afdansningsballet er elevprisen for deltagelse kr. 300,- (deltagelse og kostumeaccessories). Afdansningsballet d. 12. april 2025 er ikke obligatorisk at deltage til. Forældre/ familie køber deltagelse via Ticketmaster, hvis man ønsker at deltage og være med til at fejre danseskolens 100 års fødselsdag. Bemærk: At deltage i afdansningsballet eller juledanseturneringen er et tilvalg til dansekurset, som man kan tilvælge eller fravælge,- ligesom de øvrige events huset tilbyder med Tik tok-danseevents og fotoshoots.





Hørning Huset:

Danseskolen lægger i et meget aktivt multihus, hvor der ikke kun danses til skønne toner. Der findes mange andre arrangementer i dette hus, og du kan se Hørning Husets hjemmeside HER. 


Forskellen på mange andre danseskoler og vores danseskole er, at vi er her selv stort set hele tiden. Vi tror på det personlige møde og vi elsker at hilse på jer kunder, drikke kaffe med jer i gårdhaven, smage lidt vin, sludre eller høre om jeres børn. Det vægter vi højt. 





- Læs også mere om tilmelding på vores danseskole HER

- Kontakt os endelig på tlf. 22162516 eller info@horningdans.dk hvis der er nogle spørgsmål.




Events & lukkedage
Her finder du blandt andet lukkedage og danseevents.
Læs mere →
Hyppige spørgsmål om dans
Når man starter til dans - barn eller voksen - kan der godt være flere spørgsmål, der dukker op...Sko, tøj, tilmelding, afdansningsbal m.v
Læs mere →
Voksendans - med eller uden dansepartner? Spirituelle yoga-worshops?
Elsker du at danse, men mangler en partner? Det er ikke noget problem på vores danseskole. Vi har Ballroom Fitness for dig, hvor partneren ikke vil danse - masser af motion og gang i kroppen. NU også intensive POP UP spirituelle yoga-workshops.
Læs mere →
Tilmelding til dans
Alle kan være med hos Hørning Dans. Det handler om at have det sjovt, om livskvalitet og om at lære at danse. Nyt begynderhold for par i oktober. Børnehold starter i september.
Læs mere →

Du er også velkommen til at kontakte os via e-mail:

info@horningdans.dk

Hørning Dans v/ Annette Hørning

CVR: 29712913

Rodosvej 15, 2300 København S.

Find os på Instagram Klik her for rutevejledning

Hørning Dans v/ Annette Hørning

Hørning Dans er en gammel og kendt danseskole på Amager for både børn og voksne. Der har været danseskole i huset siden 1925.