Af Annette Hørning: "Når jeg underviser og selv dyrker yoga, så erfarer jeg gang på gang, at yoga også handler om at finde ind i roen i sig selv og selvaccepten. Øvelserne i yoga er midlet til målet, så at sige.
At kunne møde sig selv lige der, hvor man er og ikke sammeligne sig med de andre eller dømme sig selv for sine begrænsninger er udfordring nr. 1., men når vi gør det, så finder vi en ro i os selv, som vi skal lede længe efter ude i den pulserende verden.
En en af vores største udfordringer i livet - for mange af os - er alle distraktionerne og forstyrrelserne, der forhindrer vores kreativitet i at leve, udfolde sig og blomstre.
Vi kan træne os selv til at sidde og meditere på en hovedbanegård med larm, lyde og et mylder af mennesker om os, som kunne forstyrre, hvis vi vil tillade det... Hvor vi har vores opmærksomhed, er dér vores energi går hen. Så i de mindfulde øjeblikke, som vores undervisningstimer tilbyder, inviteres du ind til at finde indre ro og ikke mindst et selvværd, som tid er begravet i hverdagens gøremål og pligter,- samt en kropskontakt som er så længe savnet hos mange af os.
Det indre arbejde starter fra kroppen og med intention om at finde indre ro samt retning og fokus, kan yogaen - med sine rødder tusindvis af år tilbage - være et super redskab. I yogatimerne her bruger vi yogaens øvelser til at skabe mere helse i vores liv, vores krop og ikke mindst i vores sind. Og vi italesætter spiritualiteten her.
Jeg tør tale højt om spiritualitet - da jeg har gået vejen selv - da den unægtelig hænger sammen med yogaen i krop, sind & ånd-sammenhæng - treeninghed af krop, sind og ånd ."
"At forbinde både krop, sind og ånd er tilgangen til yoga hér.
I vores yogalektioner med øvelserne italesætter vi også nuet og mindfulness. Vi bruger masser af åndedræt og meditation til at connecte til os selv og vores flow og begynde at huske (genopdage), hvem vi er.
I forbindelsen med krop, sind og ånd (body/ mind/ soul), kan vi unægtelig få det bedste ud af livet og få rettet op på ubalancer i kroppen og i sindet. Vi kan via den guidede afspænding i slutningen af lektionen få fred i krop og få ro i sindets myldertanker, når vi tillader os selv bare at være til et øjeblik.
Min tilgang til yogaen er som skrevet spirituel og deles med min passion for yogaens øvelser og hvad den kan vække og tilføre os af velvære, sundhed og ikke mindst trivsel.
Så når man er til yoga i Hørning Huset, må man gerne sludre og føle fællesskabet i yogasalen før timens start blandt masser af lys, lamper, guldtapet og indtryk fra rummet. Det er et lidt anderledes yogasted, hvor passion for krop, spiritualitet og kærlighed bare skinner igennem. Vi har brugt år på at skabe et sted fuld af positive tilkendegivelser, hvor vi gerne vil dele dét, som vi har og dét som vi ved.
De elever, der kommer hér mærker, at hér er det vigtigt at føle sig velkommen og opleve velværen og blive mødt af ansigter, som vil en og som byder en ind fra hjertet. Man er en vigtig del af fællesskabet, atmosfæren og stedet, og afsættet til at få det bedre med sin krop starter dér. Namaste."
SE Dance- & barre yogaholdene her