I Loungen i bunden af Hørning Huset finder du - blandt guldspejle, lampetter, blomster og guldtapet - denne skønne træningsform i smukke omgivelser og med de samme deltagere hver uge. Tit også med kølige bobler efter den effektive træningslektion.
Barre træning & Yoga:
Træning ved en balletbarre i kombination med yoga er styrketræning som giver dig udholdenhed, smidighed og strammer dig op samtidig med en masse velvære, selvtilfredshed og et smil på læben.
Træningsformen og bevægelserne og styrketræningen ved barren er fra den givende pilates med fokus på styrketræning samt den smukke, stærke og feminine ballet i en god kombination med stående yogaøvelser. Yogaøvelserne er blandt andet fra hatha yogaen samt styrkende øvelser fra power yogaen.
Træningsformen har ry for at fordre slanke, lange og flotte, muskler og man kommer igennem hele kroppen med træning for både balder, ben og arme. Samtidig er der fokus på ryg, core, fleksibilitet og smidighed samt fokus på holdning og toning af kroppen.