Tilmelding
…. og information
Velkommen til vores gamle elever og til alle de nye dansere. Den nye dansesæson 2010/2011 starter op igen til september. Vi har åbent for indmeldelser på danseskolen hverdage kl. 17-18.00, eller på mail/ telefon frem til sæsonstart.
Det er nødvendigt at forhåndtilmelde sig på et hold inden fremmøde, da nogle af vores dansehold hurtigt bliver overtegnede. Betaling sker ved indmeldelse kontant eller på konto: 5201 1574637 for reservation af plads på ønsket dansehold.
Vores dansesæson er delt i to perioder. Den første periode er fra september til december 2010 og den anden periode begynder fra januar til april 2011. Man forpligter sig kun til en periode af gangen.
Ved at betale for en periode og ikke pr. måned eller i rater, kommer vores elever ikke til at betale for en masse uger, hvor der ikke er reel danseundervisning p.g.a. diverse helligdage og ferieperioder.
Priser for danseundervisning findes under de forskellige dansehold i menuen.
Medlemsskabet er personligt og kan ikke overdrages.
En prøvetime for et barn koster kr. 100,- som vil blive modregnet ved indmeldelse samme dag. En prøvetime garanterer ikke en plads på holdet.
Hvis man er forhindret i at komme til egen time, er man velkommen på et tilsvarende hold en anden ugedag, hvis der er plads på holdet. Besked gives i forvejen.
Forældre og pårørende indbydes til at overvære danseundervisningen det sidste kvarter af den første undervisningstime i måneden- dog først fra november og ikke i april.
I løbet af sæsonen vil der være forskellige arrangementer, opvisninger og danseturneringer i huset for både børn og voksne. Disse kan ses på hjemmesiden “Hørninghuset’s” aktivitetsside: www.hørninghuset.dk.
Vores afdansningsbal som er den store afslutning på en dansesæsonen er d. 16. april 2011. Her indbydes alle danserne med familier til fest og shows med danseopvisninger. Sæt kryds i kalenderen allerede nu.
Dinner & Dance er tilbage igen til efteråret d. 8. oktober. Det er for jer, som aldrig har danset før, men som er nysgerrige og godt kan lide god mad og hygge for en enkelt aften.
Danseskolen lukker i skolernes ferier: Efterårsferie fra fredag d. 15. okt. – 24. okt. 2010, juleferie fra fredag d. 10. dec. – d. 2. januar 2011, vinterferie fra d. 14. feb. – 20. feb. 2011.
Du kan modtage vores nyhedsbrev om dans og arrangementer i Hørninghuset. Nyhedsbrevet vil komme ca. 2-4 gange om året. Se menuen til venstre for info og tilmelding.
Hvis du/ I har nogle spørgsmål eller gerne vil høre nærmere om vores dansehold, er vi at træffe på tlf. 32555063 eller info@horningdans.dk
Vi glæder os til at se jer til en ny og spændende dansesæson.
Med venlig hilsen
Peter og Annette Hørning

